Joy)

Frihedens pris

05-05-2021

KÆRE MENNESKER


Der er så meget I bør vide. Ting at tro på. Ting og mennesker at stole på. Tiden er en anden nu, I må være varsomme med at dømme ud fra indicier. Det er farligt at sætte troværdigheden over styr omkring de foreliggende omstændigheders gang. Dog er der visse uregelmæssigheder som I må få helt styr på. Det gælder den udstukne kurs indenfor sundhed og omtanke. Der styres hen imod en større sandhed end den I får fortalt.

Læg især mærke til den lethed, der kendetegner frie menneskers tanke og handling. Der er ingen tvivl mulig om at I trænger til at føle, mærke og leve friheden igen. Dog, denne gang må den være ægte og ikke pakket ind i falske regler og forordninger, som et forsøg på at stække jeres videnstrang.

Se de nye vinde blæse det gamle omkuld. Der er ikke mere brug for vores input omkring jeres gamle, udslidte ideer om samlingspunkter. I nærvær fungerer kommunikationen bedst og vi beder jer bibeholde den enkle tone, det givende samvær, i glad forventning om at opleve noget givende hos hinanden.

Der er så meget I har brug for at lære igen. At kunne gennemskue den oprigtigt velmenende og se igennem falske motiver hos dem, der bare vil magten. Det er en evne, der er få forundt men de findes. Støt jer op ad dem, i tillid til at jeres egne evner vil strækkes i samme retning, om I prøver. Sandheden kommer for en dag når der slukkes for den stadige strøm af misinformation fra jeres profittænkende medier. Værdigt er det at se på, hvordan I kan omgås hinanden kærligt og troværdigt i fremtiden. Uden sensationshungrende og konkurrenceprægede tendenser i hverdagen. Dette er et mistillidsvotum til den del af den danske presse, der kun fokuserer på hvor galt det kan gå.

Der er så megen optimisme i fremtidens Danmark. I er et foregangsland, en ener i det store spil. Der sker så mange positive tiltag i det åbne nu, så ingen må længere være i tvivl om de gedigne hensigter. Væsentligt er det at bemærke jeres sammenhold og optimisme omkring de nye tiders vældige kunnen. I har muligheder som ingen så for 10 år siden. Udnyt dem til det gode og se jeres fremtid blomstre og vokse ud over landets grænser, ind i væsentlige tiltag for jeres sikkerhed og glæde. Voldsomt er det at skue - og smukt! Vær tro mod optimismen, den favner jer og fører jer videre i glæde og tillid til næsten.

Vi er her for jer

Rådet for fred 

   

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk