Answ (2))

Kærlighed til Jorden

04-11-2021

KÆRE VENNER


Verdens tilstand er et problem, I har overset for længe. Der har været døve ører vendt mod offentlighedens beviser. Specielle styrker har været sat på opgaven med at tysse og dysse ned. I har haft længe nok til opgaven og nu brænder det på for jer. Lad os insistere på at hjælpe, at se jer flokkes om løsninger, udbrede dem til menigmand og tage dem alvorligt.

Der er tid endnu, men den er knap. Der skal handles og vi inviterer jer til at globalisere de vise tiltag, som regeringer nu præsenterer for udvalgte lande. Ikke alle syntes at det er en god ide', pengemaskinen regerer stadig i mange kredse. Dog er det sikkert, at gør I ingenting, så går I til i skidt og forurening.

Der er pres på jeres opland, politikerleden forsvinder i takt med gøremål og tiltag, som virkelig nytter. Vær bevidste om jeres egne roller. Se jeres del af ansvaret og handl derefter. I har pludselig mulighed for at være proaktive og sætte et mærke på jeres samtid. Der vil være masser af tid til ærgrelser over mistede privilegier men der bliver flere, hvis I ikke gør noget nu. Vær til stede i jeres beslutninger og se det ske med glæde.

Der bliver nedskæringer i levestandarten, men midlertidigt. Der bliver hårde tider for de få, men de overlever og genopliver gamle dyder. Lad os sammen stå imod flere nedskæringer på absolut relevante områder. Lad livsglæden vokse og sammenholdet blomstre op. Der vil blive jubel den dag, det går op for jer at planeten giver igen, når I sørger for den.

I har monstrøse beslutninger foran jer, gamle planer at gøre op med, en ny Jord at hjælpe til en genfødsel i renhedens tegn. Lyset vælter ud af hvert eneste hjerte og villigheden står i kø hos jer. Vi ser jeres planet lyse op, vaskes ren og genopstå som kærlighedens hjem for jer. Det tager generationer at rense helt ud i, hvad i har svinet og ødelagt, men I er på vej til at se meningen med at få det gjort. Værdien i jeres fælles indsats er soleklar: I lærer på ny at arbejde sammen om en grøn planet, om livets hellighed. Vær overbeviste om jeres succes og se det ske.

Der er nok, der har forsøgt at tale projektet ned, lad deres modstand dø ud og forvandles til velvillighed. Mørket knækker nakken på at insistere på passivitet og mange flere kaster sig ud i hektisk aktivitet. Det skal styres, så det trækker i den rigtige retning og så gør det virkelig en forskel. Vi ser jer bryde barrierer ned, tale folk til fornuft og være aktive selv. Det varmer vores hjerter, at I endelig gør det rette og redder jer selv. 

Vi er med jer hele vejen.

Rådet for fred  

 

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk