Kom i flow
02-12-2021
SKØNNE MENNESKER
Livsglæde, leg og latter. Det er det, det hele handler om. Finder I den ind imellem, livsgnisten? Husker I at more jer, sammen med andre, bare fordi livet er skønt? Der er så meget mere mellem himmel og jord, end I kan fatte i en menneskekrop. Så mange systemer, I ikke kender til. Vi har en fest med at lede jer, hjælpe jer og orientere jer om alt det, som I snart vil vedkende jer som sandheden. Lys på den nye tid med det indre hjertelys, der er så meget at se. Væk jeres begær efter nye tanker og hold de gamle, udtjente, ud i strakt arm, til de falder fra hinanden og bliver til stjernestøv igen.
I føler et voksende ansvar overfor klodens tilstand. Det er godt og vil bringe jer langt i forsøget på at reparere, hvad I har forsømt. Lad os sammen værne om den Jord, I har skabt jeres tilværelser på. Den trænger, i allerhøjeste grad, til en hjælpende hånd og den skal komme fra jer. Vælg det område, der ligger jeres hjerte nærmest og gå ind i det med fryd og glæde. Føl intet pres, bare en glæde over at kunne gøre en forskel, stor eller lille.
Der er så meget vi kunne gøre, men I er i en læringsproces og må bede om vores hjælp. Lad det være en lærestreg, at når I sviner må I også rydde op. Derudover kan I bede om hjælp til, snart sagt, alt. Vi står til tjeneste i alle sammenhænge, der har noget at gøre med det gode i mennesket. Få vores velsignelse når I prøver nye ting af, det virker befordrende på processen. Jeres intellekt rækker langt men vi står gerne til rådighed for resten.
"Det er lysten, der driver værket". Den vending kender I godt. Det er en af de sandeste udmeldinger I har og I bedes virkelig rette jer efter den, så kommer I langt. Følg jeres indre tilskyndelser, jeres intuition, så I kommer i flow. Det er den bedste, mest kreative, arbejdsenergi, der findes. Der er så meget I skulle, burde og nok hellere må gøre, men kun i jeres eget spil. Lad det falde og opdag skønheden i hjertestyret virksomhed.
Der er så meget I må genlære, for at følge Jorden op i frekvens. Lad det være en fornøjelse at trække vejret, bruge kroppen og stemmebåndet samt at se hver ny dag som en eventyrlig udfordring, der kun kan bringe gode ting med sig. Lad jeres eventyr begynde i det små og bring så latteren ind, til at forstørre oplevelsen - hver dag. Nær jeres indre legebarn og del oplevelsen med andre. Vi inspirerer jer gerne.
Jeres sjælebrødre
Rådet for fred
Brug for hjælp?
Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.