Ja)

Livsglædens pris

18-11-2021

VENNER I VERDEN


Vi fejrer jer, vi fejrer livet med alle dets muligheder, drømme om frihed, glæde og kærlighed. Der er nok at fejre, hvis I vil. Lad os sammen prise livets uendelighed. Krop efter krop, livstid efter livstid vælger I frit jeres muligheder for oplevelser og eventyr i det fysiske.

Det er svært at forestille sig, hvor stor en frihed I reelt har, når overblikket mangler. Det er svært at føle friheden, når I føler jer fanget i hverdagens pligter. Alligevel ser I de forholdsvis få, der bryder ud af lænkerne af selvpåførte pligter, normer og regler for, hvordan livet skal se ud. Dette inspirerer jer til at drømme stort og søge glæde i andres fortællinger.

Det bliver, for det meste, ved drømmene, længslen og angsten for at miste det I har. Der kan være indbildte hensyn til dem I lader tilbage, hvis I vælger at følge jeres drømme. Der kan være ubetalte regninger, som umuliggør økonomien i det. Den mest almindelige grund, er manglen på tro på egne evner - hvordan kan I vide at I ikke har evnerne, hvis I aldrig prøver?

Vi holder jer ikke tilbage fra at teste jeres livsduelighed og gøre hvad I virkelig har lyst til. Skab det liv I drømmer om, tag det første skridt i dag, det næste skridt i morgen og så er I på vej. Værdigt er det, faktisk at leve det liv, I kom her for. Det gavner ingen at holde sig tilbage, slet ikke for andres skyld. Gør ingen ondt - heller ikke jer selv. Vælg at forfølge jeres drømme, leve livet og fejre livsglæden, hver eneste dag.

Vi lægger et sindrigt puslespil sammen, der klikker på plads når I gør det, I kom her for. Der er stadig mange og store huller i motivet men jo flere, der følger deres drømme, jo mere samling kommer der på det. Det er et smukt billede som alle, inderst inde, har lyst til at se. Det er et flydende motiv, som ændrer sig i takt med de store drømme og klare visioner I har, inden I inkarnerer igen.

Vi følger jeres bevidsthedsstrøm og supplerer jeres oplevelser med det, I måtte have brug for - når I bevidst beder os om det. Uden "bestillinger" bliver det en fattig affære, både for os og jer. I kan klare jer selv ja, men det er så meget mere fornøjeligt, når vi samarbejder om skabelse og livsglæde. Deltag med glæde og livslyst i denne leg, dette puslespil og se livet folde sig ud i de smukkeste facetter. Det skaber en meget bedre verden for alle, hvis I kunne lære hinanden at følge hjertets kald.

Brug os, spørg os, hør os. vælg os til i jeres liv og mærk længslen blive til vished, til levet liv.

Ærede skabninger, I kan så meget mere end I tror!

Rådet for fred  

 

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk