Romantik

Værdier og grænsesætning

14-10-2021

KÆRE VENNER


Vid at jeres fremtid er sikret. Cementeret med visdom, uudslukkelige håb om at enes, komme hinanden ved og glemme fortidens horrible gerninger. I og vi, har så meget at give hinanden. Vi har en sikker og tryg fremtid sammen. Vores DNA har etiske koder, mulighed for transformation, livslyst og glæde indbygget.

Der er så mange nye valg at tage stilling til at det kan synes ret forvirrende på dette tidspunkt. Føl efter i hjertet, hør det synge og mærk det vokse sig fuldt af nærvær, løsninger og samhørighed, mens I bliver til hele mennesker igen. Velværet er sikkert og til at tage og føle på, når I husker at være jer selv nærmest, først. Derefter er det tid til at dele med andre, give bort og lade energien sive.

Vi håber på, at I er klar til de nye tiders ånd: frihed, lighed og sammenhold. Vær sammen om at skabe den nye verden og se det ske for jeres efterkommere. Vi har en forhåbning om ar der vil ske store, strukturelle ændringer i jeres samværsformer. En accept af at alt, så godt som, er anderledes, bedre og lettere at realisere. "Verdensfjernt" bliver det kaldt, når I vover at drømme store drømme. Lad os vise jer, hvordan I henter drømmene ned på Jorden og gør dem til virkelighed.

"Lus i skindpelsen" bliver det kaldt, når I protesterer mod forvrængede love og forordninger, gerne i samlet flok. Vis jeres sande ansigt nå nogen forsøger at knægte jeres frihed. Det er på tide at I viser verdens ledere hvem der egentlig bestemmer: masserne eller den enkelte? I bestemmer selv, hver især. Det er jeres liv, der er jer givet for at I kan få det ud af det, som I gerne vil. Lad ikke længere andre fortælle jer anderledes.

I har en stemme, en mening, en vilje til at lade hjertet råde. Lyt til det, hør jeres egen indre stemme. Giv jer tid til at høre efter og led så livet ind på rette vej, mod hjertefred og hjertefryd. Løsningen er at turde tro på at hvad hjertet siger, er sandt. Ikke dit ego, din lærer, din chef eller svigermor. Dit indre hjertes blide stemme, der vil dig det så godt og kender dine behov. Luk den stemme ind i dit daglige univers og lyt efter.

I fred og nærvær

Rådet for fred 

 

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk