Listen Manj (1))

Verdens tilstand

11-11-2021

ÆREDE MAGTFULDE JORDBOERE


Vælg vores verden til. Se jeres gamle, tunge verden opløse sig selv, rense ud og genopbygge det tabte som vi repræsenterer i jer. Hold jeres "facader" rene og lad det indeni følge med. Der er så meget I skal lære, omsætte, vikle ud og gøre fri. Vi har en appel til jer: lad det ligge, som ikke tjener jer længere, lys på fremtiden og lad håbet styre jer. 

Dels har vi en større erfaring og dels husker vi langt mere, end I nogensinde vil i en menneskekrop. Det gør det lettere for os at gennemskue det cirkus, som udfolder sig i jeres verdensbillede lige nu. Lad os guide jer, forklare jer og lede jer igennem hele denne voldsomme periode af klodens udrensning. Det tager tid og vil vare år men vi er med på sidelinjen og ser det ske.

Deltager I aktivt i de forbedringer, som hjælper kloden eller går det hen over hovedet på jer? Vi har en forhåbning om jeres aktive medvirken, at I kan se behovet, de åbenlyse grunde til at vi, sammen, skal gøre en indsats for miljøet. Vælg jeres hjertesag og gå ind i den. Start gerne i det små, alle tiltag gør en forskel. Vi har et kæmpe ønske om at I redder jer selv og ser det nyttige i at handle på naturens vegne. Jorden vil takke jer og gøre aktivt gengæld, vent og se. Hav fuld tillid til at verdens resurser vil række så rigeligt, når I samarbejder for at få dem til at nå. 

Vær opmærksomme på om I følger flokken eller jeres eget hjertes kald?

Kan I skelne imellem de uhyrligheder, som bliver smidt i hovedet på jer dagen lang? 

Tror I på flertallet eller det, som I kan mærke er rigtigt for netop jer?

Vil I med ind i den gyldne fremtid eller er der mest trygt, der hvor I står nu?

Så mange spørgsmål, ting at tage stilling til uden forhåndsviden. Hvis vi vidste nøjagtigt hvordan Jordens, og dermed jeres, fremtid ser ud, så fortalte vi jer det gerne. Men I har den frie vilje med jer i dette univers og vi kan kun appellere til jeres samvittighed og indre visdom. Der er så mange usagte spørgsmål, så megen mening med livet, der trænger sig på i disse år.

Vær jeres autentiske selv og se verden gå i opløsning med et formål. Vælg at se det positive, det glade budskab: en helt ny verden er på vej til jer og jeres efterkommere. Gå ind i det og støt opblomstringen af jeres fælles fremtids eventyrlige muligheder. Virkeligheden ser ganske anderledes ud om få år, vær med til at fejre det. Vi forguder jer og beundrer jeres styrke - brug den!

Vi er her for jer, altid.

Rådet for fred 

 

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk