Forgive)

En magisk dag

06-10-2022

KÆRE VENNER


Hvad skal dagen indeholde for at det bliver en magisk dag? Hvordan skaber I jeres egne mirakler? Rækker I ud og beder om godt vejr, eller sender I tordenskyer afsted i jeres tanker? Er det en selvfølge at der dukker ubehageligheder op i løbet af dagen, eller forventer I det værste fra de involverede i jeres liv?

Prøv engang at forestille jer den ultimativt perfekte dag - hvordan ser den ud og hvad skal den indeholde? Der er så mange muligheder i jeres nuværende samfund, så mange perfekte lejligheder til at komme hinanden ved på den "fede" måde. Prøv dem, lidt ad gangen, og se hvordan det udarter sig. Det kunne jo være, at det blev lykkens indgang i jeres hverdagsliv. 

Vi har jer, ind imellem, mistænkt for at trives bedst med lidt ulykker her og der. Der skal helst være noget at snakke om, som ikke vedrører jer selv for meget. Denne tilgang giver en, for jer, tilpas afstand til de ting som I selv går og tumler med. Det er trist og giver netop afstand. En udeltagende og lettere upersonlig måde at omgås på. 

Vi vil så gerne vise jer, hvor smukt livet kan være, når I vitterligt ønsker alt det smukkeste for hinanden og handler på det. Det er afslørende og giver følelser væk - hvilket er forløsende og rørende. Det bringer mennesker sammen, i skønhed og kamp, forståelse og inderlighed. Vælg hinanden til i kærlighed, ømhed og skønhed. 

Vist er jeres verden det ultimative kaos lige nu og det giver knubs. Men prøv at se det fra den lyse side: Vi er her, vi har hinanden og Jorden er stadig et skønt sted, værd at kæmpe for. Vi har det, der skal til, på alle felter og i væsentlige sammenhænge, kan vi skabe sammen og se det gro.

Lad os bruge hinanden, både hengivent og blidt, og få renset ud i alle de gamle traumer, som ligger i Jordens og jeres egne systemer. Det er en given ting at det vil lykkes og verden blive hel igen, det er blot et spørgsmål om velvilje og tid. Vores involvering i jeres verdens problemer, er en garanti vi gladeligt giver jer og holder fast ved, derom ingen som helst tvivl. Vælg blot at stole på vores ord om at skabe en lykkelig fremtid - sammen. 

I dyb kærlighed og respekt

Rådet for fred 

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk