Pur

En oversanselig fest

08-09-2022

IDE'RIGE JORDBOERE


Vores evige taknemmelighed over den byrde, I påtager jer ved at være her, er stor! I har en opgave for jer, som kommer til at tage oceaner af jeres tidsregning. Den slutter først, når I er kommet sikkert om på den anden side af dette ragnarok, med oprydning, gevaldige portioner galde, der kommer i vejen for det gode fællesskab, jeres egoers indbyrdes kamp for rettigheder, konkurrencer, præstationsræs, hamsterhjul og... vi kunne blive ved.

Det er et storslået skue, set fra vores side af tingene, men I har det ikke altid let. Det værste er, at I har glemt hvor I kommer fra og hvad I rent faktisk kan! I har så mange kræfter, så mange muligheder, en sværm af hjælpere omkring jer og et udsyn, der siger spar to - hvis I vil.

Tag ved lære af vores hjælp, hør vores kalden, vores rådgivning til jer. Vær ved, at I kan mere end som så. Hold jeres egoer op imod jeres evige selv, der er ingen sammenligning. Tag jeres kraft hjem og stå sikkert og stabilt i jeres eget lys, det er der I hører hjemme. En sand fryd ville det være, at se jer alle gøre netop dette. Jeres verden ville forandre sig til det ypperste bedste af, hvad I da ville kunne præstere. 

Vær ydmyge overfor opgaven og se lyset i hinandens øjne. Det er der, den ligger, den skjulte skat, krukken for enden af regnbuen, den evige lykke. I har knækket koden, så snart I vedkender jer den indre ild og bruger den konstruktivt i kærlighed og fred. Der er lang vej endnu, indtil alle er med - men det kommer!

Vores største skræk er at I opgiver, kaster håndklædet i ringen og siger "Nok for denne gang!". Det ville være en sand katastrofe for hele projektet og vi håber at I, med tiden, indser, at I er kommet langt over på den anden side af, hvad der kunne have været menneskehedens endeligt, for denne gang. 

Vores sidste tilføjelse for denne gang vil være: hjælp nu hinanden og se den fabelagtige sensation I kunne skabe, hvis I starter indefra! I har så rigeligt været igennem krige, epidemier og det, der er værre. Skab nu en tålelig tilværelse, en rig og glad tilværelse eller en helt igennem fantastisk livsoplevelse for jer selv. Det er jo det I er her for!

Vi hjælper jer på alle måder. I kærlighed - 

Rådet for fred 

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk