Hjælp til selvhjælp
16-06-2022
KÆRE VENNER
Verdens tilstand er kritisk. Vi fylder på, så godt vi kan, af godt humør og håbefulde følelser. Vær os behjælpelige med at sprede budskabet: alt bliver godt igen. Denne fase vil ebbe ud, overstås og blive til et minde om dengang alt var kaos. Vores evner rækker langt men I må hjælpe os med at trænge igennem de forsvarsværker, der holder os ude fra dem, der trænger mest.
Søforklaringer og spekulationer er der nok af, lad os få sandheden på bordet. Det får vi når lyset skinner på det, der forsøges skjult, usagt og tysset ned. Ingen er tjent med denne dagsorden mere, lad os alle gøre vores til at afdække løgne, afsløre skumle planer og lyse over det hele med kærlighed.
Vores næste træk er at kontakte jer alle, hver især, og bede om assistance. I har en velsignet trang til samtale med os, der er ingen grænser når vi først går i gang. Led os ind i et mørkt rum, se os i lyset, hal os med ned i et svømmebassin - hvor som helst er vi rede til en frugtbar dialog med jer. I sengen inden søvnen, ved et skrivebord, på gulvet i børnenes legerum - hvor som helst kan vi kontaktes med et velvilligt resultat.
Se os som dem vi er; jeres hjælpere, beskyttere, mere erfarne familiemedlemmer... Vi er IKKE guder eller herskere, vi skal IKKE tilbedes eller adlydes blindt. Vi er jeres ligemænd - blot mere erfarne og med et større overblik. Tag imod os og den lærdom vi kommer med, det er til alles bedste.
Vi beder jer om forståelse for, at vi må gå igennem jer. Vores kommunikationslinje er stærkt begrænset af det faktum, at I ikke kan se os med det blotte øje, hvilket forhindrer en direkte dialog med de fleste. Vær vores forlængede arm og bring vores budskab ud i jeres verden.
Syng med os i hjertet, lad poesien få vinger af hjertets kraft og lad os sammen udbrede håbet om snarlig fred. Hjertets inderste ønsker vil ud nu, det er tiden til at opfylde drømme, se lyset og kærligheden i hinandens øjne og mærke hvad det vil sige at være menneske uden frygt.
Læn jer op ad vores stærke bryst og udhold verdens ufred, lige nu. Vær opmærksomme på de tiltag, der blomstrer lige under radaren. Der er stærke kræfter på spil, lige under overfladen og alt trækker i den rigtige retning. Væsentligt er det at bemærke: verden ændrer sig aldrig uden jer!
I agt og ære
Rådet for fred
Brug for hjælp?
Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.