Genovervejelse)

Vigtigst af alt er kærligheden

20-01-2022

I KÆRLIGE VÆSNER


Velkommen til den nye verdens muligheder. Se jer selv med nye øjne. Lad verden falde på plads omkring jer. Hold hverdagen ud i strakt arm og se om den hænger sammen. Tro på at styrken i visualisering er omsiggribende kraftig, at I kan forandre verdensbilledet totalt - i små stykker ad gangen. Vær jeres ansvar bevidst når I skaber, når I tror på, hvad der kommer til at ske omkring jer.

Når verden vælter indimellem, har I, hver især, et medansvar for at rette den op og sørge for at balancen genoprettes. Der er så mange sjæle derude, som har glemt hvordan det hele egentlig fungerer. Vær foregangsmænd for klodens beboere og vis dem hvordan I genopretter fred og samskabelse.

Tilliden imellem jer er brudt og det er vigtigt for verdensfreden, at I lærer at stole på jer selv og hinanden, fra et ærligt hjerte igen. Det kommer stille og roligt henad vejen, når I genfinder tilliden til jer selv inderst inde. Det er et væsentligt succeskriterie, at I holder op med at kritisere jer selv for ikke at "leve op til flertallet". Det er jo netop meningen at I har forskellige ting at byde ind med!

Tænk, hvis alle faktisk var ens på alle væsentlige punkter. Hvis alle kunne bekræfte hinanden i en bestemt måde at leve på. Hvilket mareridt af en tilværelse - grå og konform, uden oplevelser og udfordringer, uden liv! Ikke noget at undres over, glædes over. Verden ville gå i stå, hvis ingen tænkte ud af boksen og så nye muligheder for jer. Glæd jer over den frodige diversitet, opfindsomheden, skønheden i de mange muligheder, der ligger foran jer.

Vi holder jer op på at ønske fra hjertet, hvad I gerne vil. Vi har jer så kær og ønsker jer lange liv, fulde af glæder og fornøjelser, skønhed og godt helbred. Masser af kærlighed til jer selv og alle på jeres vej. En verden hvor tolerancen skaber fred og fordragelighed imellem alt levende. Lad jer inspirere af hinanden og se muligheder i stedet for genvordigheder, problemer og modstand. Alle har en plads i solen, en kærlighed, der venter på at udfolde sig.

Vi hjælper alle, uden undtagelse. Vi råder jer, fjerner bump på vejen, holder jer ved selskab, elsker jer uden forbehold og opfylder jeres mindste ønsker. Pas os ind i jeres travle skema og lyt til os - vi vil jer det bedste af alle verdener! Hold nu op med at slås og nyd hinanden i stedet. Der er stadig så megen ufred, misforståelser og selvhævdelse iblandt jer. Lug det ud og vær som vandet: det flyder efter forholdene og finder altid en vej. Det er dyrebart og levende, uden sidestykke, livsvigtigt, smukt og foranderligt. 

Vi elsker jer højt, I er en del af os.

Rådet for fred 

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk