Hav Tillid)

En dyb indre proces

06-07-2023

VIDUNDERLIGE SKABNINGER


Dette er en fantastisk dag. I arbejder på jeres selvværd, forviklinger, traumer og følelsesmæssige forstoppelse. Vi følger jer tæt fra sidelinjen og det er opløftende at se, hvor meget I er i stand til at forandre med den frie vilje. Lad jeres sind bearbejde de tonstunge informationer I modtager hver dag, som hovedregel. 

Det er ikke alle, som nyder processen. Den kan være belastende, trættende for hele systemet og opløftende for humøret. Lad gerne jer selv glide ind i en tilstand af generel accept og velvilje omkring, hvad der kommer op og vil transformeres. Det I er klar til, vil generere en videre proces, der er god for jer. 

Det vi kan anbefale er at bevidstgøre det, som er vigtigt for yderligere forståelse. Resten kan slippes som en "bølge" igennem jer. Det er tid til en generel renselse af gamle traumer og derfor kan det gøres lynhurtigt, uden de store overvejelser. 

Det er ferietid for langt de fleste og det betyder tid med familien for mange af jer. Del det I har på hjerte og gør det blidt. Ikke alle forstår den omsiggribende proces I er en del af og andre vil værge sig for at gå i gang med deres egen. Det kommer til alle på det tidspunkt, hvor I er klar til det. Lad være med at presse noget igennem eller forvente for meget af andre. 

Lyset er en del af, hvem I er og hvad I består af. Det ved I, som følger disse linjer men det er ikke åbenbart for alle. Vores bedste råd er at lade mennesker omkring jer mærke, hvor dedikerede I er til glæden - og lettelsen ved at slippe for gammel "bagage". Det smitter ubevidst og vil bringe trangen til forandring med sig.

Vær med os i denne sommer og mærk de nye vibrationer omkring jer. Det er en højst fantastisk tid og I er med i en verdensomvæltende indre revolution. Den fortsætter ganske vist på de ydre planer også, med ret interessante resultater, men det vigtigste er jeres egne processer og den rejse I tager her. Vi følger jer intenst!

I dyb kærlighed og hengivenhed

Rådet for fred

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk