Abundance)

En kærlighedserklæring

27-07-2023

ALLERKÆRESTE VENNER


Disse tider er vanskelige for mange af jer. I har, indimellem, svære kvaler med at skaffe jer af med de traumer, som hidtil har styret jeres liv. Der er virkelig ikke noget at sige til at I kæmper med de tunge tanker, stivsindet og de gamle vaner som I har tillagt jer i en grad, der er dybt uansvarlig.

Vores råd er følgende; lad jer rive med af eventyrånden, det glade i hjertet, det I lyster mest og gerne vil. Sid for jer selv indimellem og kom i kontakt med den I virkelig er. Det er såre simpelt, dejligt og vedkommende. Jordforbindelsen er vigtig, men det er letsindet altså også! I må lære at flyve ansvarligt igen. 

Lad være med at tage alting så alvorligt, stol på at der nok skal komme sublime løsninger på alt det, der bekymrer jer i dag. Vær om os og lyt til vores stemmer, se vores tegn til jer. List os ind under huden og mærk selvfølgeligheden i vores samarbejde - vi har gjort det før! Jeres velbefindende ligger os dybt på sinde.

Hold nu ferie i disse tider og få slappet af, mødt nye mennesker og oplev verden på en helt ny måde. Der er så mange eventyr, som venter på jer derude. Indeni er det en helt anden sag, der er I alene med jer selv - og os. Vi komplementerer hinanden og gør store fremskridt sammen.

Det er trygt, velkendt - og alligevel aldeles skræmmende for mange af jer. Det skyldes at I har glemt hvor let det er at slippe de evige bekymringer og se løsninger i stedet. Hvor fantastisk det er når vi skaber sammen og hvor godt vi egentlig kender hinanden.

I skal arbejde for at opnå løsninger, mål, prestige og velvære - bare slet ikke så hårdt og sammenbidt som I har bildt jer selv og hinanden ind! Slap nu af i processen, nyd den og føl jer frem til samarbejdet, resultaterne og alt det andet, som I syntes er så vigtigt. Vi er med jer hele vejen, vær med os...

I altomfattende kærlighed

Rådet for fred

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk