Englekort Forbliv Positiv

En vej frem

16-02-2023

ALLERKÆRESTE JORDVENNER


Der er så meget i gære for tiden, I kan mærke det ret tydeligt alle sammen. Vores intention om at "medleve" jeres pinsler, stress og opmærksomhedsslip kan faktisk godt holde hårdt ind imellem! Der er så meget på spil, så megen diskussion om, hvad der skal gøres, siges og opleves imens alt dette står på.

Forsøg bare at være i det med al jeres væsen, tag det ind og slip det ud som I ikke kan bruge. Drøm jeres drømme om en sød fremtid uden skærmydsler af nogen art og se det ske for det indre blik. Det er opskriften på at få tingene til at ske. Vær i det med følelser, alle sanser og en solid tro på, at det kommer til at være netop sådan - eller bedre.

Vores virkelighedsfornemmelse er stærkt anderledes, end den I lægger for dagen. Der er ingen sorger, had, nag eller skyldfølelse i vores hverdag. Det lyder underligt for jer, men ikke desto mindre er det der, I er på vej hen. Det betyder meget for os at få dagen til at fungere i glæde, ophøjet ro, fælles fornøjelser og udstrakt nærvær.

Læg jer det på sinde, at jeres dage er talte indenfor konkurrence, krig og ufred. Det bliver et ønske for jer at undgå disse ting og en bestræbelse på at være i et med jeres hjertefred. Det virker som en utopi endnu men er, ganske grangiveligt, sandheden om jeres fremtid. 

Denne samtale er et billede på, hvad der venter jer. Et ganske andet Danmark er under opsejling, med jeres velvillige accept omkring det meste. Der kan, og vil, opstå forvirring omkring vældig mange ting hen ad vejen, men det endelige billede er smukt, fredeligt og et godt eksempel på, hvad verden kan opnå. 

Vælg vores tilgang til det, efterhånden som I modnes og indser vigtigheden af at være tro mod jer selv og hinanden. Det er den mest sårbare vej og den viseste. Delagtiggør jeres omgivelser i jeres nye levevis og støt dem, der vælger den samme vej - hjertets egen vej for jer, hver især.

I dyb sympati og respekt fra hjertet

Rådet for fred

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk