Positive Change 2)

Fred indeni

14-09-2023

ALLERKÆRESTE VENNER


Se dig omkring; er din verden i stykker? Hvad er det så, inden i dig selv, som trænger til et eftersyn? Hvad mangler du for at fungere optimalt i glæde og daglig fryd? Giver du dig selv lov til at være til stede i din hverdag? Lader du verden passere forbi når du trænger til et pusterum? Er du den, du gerne vil være?

Dette og mange andre spørgsmål kan, som regel, besvares med et rungende nej! af de fleste af jer. I tillader ikke jer selv at reflektere sundt og naturligt på jeres egne behov. Der er en mangel på indsigt, selverkendelse, når det kommer til at passe på jer selv. Dette er en mangel, som har alvorlige konsekvenser for jeres fælles fremtid. I må starte med at tage jer ordentligt af jer selv, inden der bliver fred på Jorden!

Denne fred, som I så gerne vil alle sammen, afhænger dybt af at I lærer at finde fred med jer selv. Indeni jer, kan der være en veritabel slåskamp i gang på daglig basis. Den kan forhindre jer i at sove, spise sundt, motionere ordentligt, have en glædelig omgang med andre mennesker, bekæmpe sygdomme og mange andre fortrædeligheder. 

Vores forslag er, at I lærer at holde ordentligt af jer selv, blive virkelig glad for den person som I ser i spejlet hver eneste dag. Det er en kamp for jer at vågne til den evige kritiker, hver eneste dag. Hold op med det og lær at holde af jer selv (og hinanden!). Det er på tide at stoppe kampen, melde fred og begynde at rose jer selv for, hvor langt I er kommet. 

Hvad er succes? Hop af trædemøllen, kig ind i jer selv og se, hvad det egentlig gør ved jer, at halse bagefter alle de andres meninger om, hvad livet skal indeholde. Er det sundt, er det rart, er det op ad bakke? Tja, I har et valg, i hvert eneste øjeblik, om at fortsætte det I har gang i, eller mærke hvad der gør jer godt.

Er det det samme? Hvis ikke, så skift spor. Find ind til det, der får jer op om morgenen med et lykkeligt smil på læben og forventningen om endnu en fantastisk dag. Find ind i hjertets inderste og vælg jer selv til. Tag gerne kontakt til os og modtag vores støtte, den er 100% garanteret, uanset.

I dyb forståelse og sympati

Rådet for fred

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk