Der Findes)

Slip livslysten fri

31-08-2023

VILDE VENNER


Vi har jer så uendeligt kær. Vi vogter over jer dag og nat. Jeres velbefindende er det allervigtigste for os og jeres ønsker vores lov. Betro jer til os om hvad som helst og forvent en løsning, så snart det er menneskeligt muligt. Se os som jeres ligeværdige, jeres ophav, jeres brødre og søstre i ånden. 

Hav os med i jeres tanker og vid at vi er til stede i jeres liv, så snart I ønsker det. Le med os i overstadig livslyst og strø jeres bekymringer i glemmebogen. Så snart I har bedt os om hjælp, så slip det og lad løsningen komme til jer. Tro på at verden generelt vil jer det godt og at jeres liv netop vender sig til jeres fordel.

Deltag med liv og sjæl i alt, hvad I har lyst til, som ikke generer andre. Jeres liv er en levende drøm, hvor alt hvad I ønsker kan blive opfyldt. Lyt til vores stemmer i hjertet, brug det som kanal og samtal med os om alt. Der er spørgsmål, som trænger sig på, liv der skal leves, visdom som skal videreformidles. 

Se livet som muligheder, lykken som en indre proces, følelser og fantasi som byggeredskaber til et sjovere liv. Lad andre være som de er og nyd processen med at udvikle jer selv. Bevar lysten til, og mulighederne for, leg og glad foretagsomhed. Vær til stede i livet med andre og nyd interaktionen på stedet, mens det sker. 

I har en gigantisk oprydning foran jer. Der er så meget I stadig misforstår, overser, undertrykker og blander sammen. Dette skal ske med en større forståelse for, hvem I er, både som enkeltpersoner og som samlet folk. Vi hjælper jer glad og gerne; løfter, forklarer, sætter i relief og foreslår løsninger. 

Det, der kræves af jer, er at I lever livet fra hjertet og glemmer hovedet lidt. Bare fordi man kan, er det langt fra sikkert at man rent faktisk skal - det behøver ikke at absolut at være en god ide'! Stop med jeres tosserier, gammeldags tænkning og kortsigtede løsninger - det gør bare ondt værre. Vær med os i "bøn" hver dag og ret jer efter hjertets indre sang.

Vi er med jer

Rådet for fred 

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk