Der Findes)

Tid til mig

28-12-2023

Velkommen til det nye år

 - rent energimæssigt er det startet og vi er i gang med de indledende øvelser til det, der bliver jeres største menneskelige triumf. Vores input vil være det, der får jer afsted, men det bliver jeres egen fortjeneste når det sker.

Dette her er spændende, ikke? Tænk, hvis I kunne blive enige om at spare hinanden for mere krig, lidelse, vold og sygdom. Det ville være århundredets "opfindelse". Men det kan I - ikke lige nu i år eller indenfor det næste årti, men snart, vil det gå op for jer generelt, hvor meget det går ud over jer selv når I bekriger hinanden.

Lidelsen stopper i det øjeblik I indser, hvor ondt det gør på og i jer selv, alt det I render og laver. Det er ikke småting I udsætter jer selv for, fordi I stadig tror at det "kun" går ud over andre. Verden bliver et bedre sted, den dag I holder op med at pine og plage andre levende væsner. Ingen i verden kan sige sig fri for at pine andre, under en eller anden form. 

Det er en barbarisk tidsalder I lever i og I vil græmmes når I når længere frem i jeres bevidstheds niveau. Den tid den sorg, nu må I tage affære og leve op til det, der kræves for at komme videre og opnå fredelige tilstande. Start med jer selv og indse, hvor I plager andre levende væsner unødigt. Der kan I, de fleste af jer, indregne jer selv og begynde med at tale ordentligt til jeres eget spejlbillede. Det er en kunst og den kan læres!

Vi hjælper jer hellere end gerne, hvis I genskaber kontakten til os på hverdagsbasis. Tillad os at træde frem i jeres bevidsthed via hjertets stemme, og lad os hjælpe jer frem til en bevidst beslutning om at behandle jer selv med respekt, omsorg og kærlighed. Det er egentlig ret enkelt og ligetil - det kan faktisk gøres af enhver. 

Husk det i det nye år, at begynde hver dag med en hilsen til jer selv, som forskønner jeres dag og gør den ophøjet til en skaberakt - jeres egen skabelse af en ny, fantastisk dag, lige som I vil have den. Det er muligt, det er meningen og det er alle mands ret. Ingen anden kan leve netop dit liv - så kan du lige så godt gøre det selv og gøre det ordentligt!

I ophøjet respekt og uforbeholden kærlighed

Rådet for fred

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk