Englekort Forbliv Positiv)

Vær med os

26-01-2023

ALLERKÆRESTE MENNESKEVENNER


Voldsomme og fantastiske udsving i atmosfæren påvirker jer. Vi gør vores bedste for at tilpasse dette fænomen til jeres øjeblikkelige svingninger, men jeres kroppe er uvante med at modtage så rigelige mængder af information. Der kan ske justeringer hen ad vejen, om I ønsker det, men vores fælles mål er at opgradere så mange som muligt i en vis hast.

Verden står på den anden ende med de ting, der sker for tiden. Det er nødvendigt med en vis portion optimisme iblandt jer og den skranter med de nuværende svingninger i jeres systemer. Vi hjælper jer på alle måder gennem moradset, men I skal selv ville det! Måden at gøre det på, er ved frivilligt at lukke op for de voldsomme men samtidig uendeligt smukke frekvenser, der bombarderer jeres kroppe og sind for tiden 

Vores løsning på den kattepine det sætter mange af jer i, er at bede jer stole så helt og fuldt på os, at I kan sætte jer stille hen og bede os om at hjælpe jer med at give helt slip et øjeblik - så afbalancerer vi energierne for jer. Det vil udjævne dem til et langt mere tåleligt niveau og bringe jer ro. 

Vores intense søgen efter bevidstheder, som tager vel imod vores budskaber, har bragt os frem til mange af jer allerede. Vores håb er at bibringe jer alle en indre ro, som vil resultere i en frugtbar kommunikation med os, så vi derved kan skabe fred på Jorden sammen. At opnå dette, er vores mål.

Jeres krigeriske adfærd indtil nu, har nået sin ende og der vil ske drastiske forandringer i fremtiden. Derfor ønsker vi en direkte kommunikation med så mange som muligt af jer, og et fredeligt udkomme af en fælles plan. Lad os sammen skabe en fredelig Jord, hvor alle kan leve i glæde og hvor ingen skal lide nød.

En fredelig løsning er ønskværdig og ret. Vær med til at løse Jorden fra sin karma og lys langt ud i fremtiden med lykke i hjerte og sind. Forestil jer en verden helt uden krig og sæt så i værk for at skabe den. Vi er her for på alle måder at hjælpe, assistere, rådgive og vise vej. Brug os - vi venter.

I dyb og inderlig kærlighed

Rådet for fred

Portræt HD Minimeret

Brug for hjælp?

Har du spørgsmål, en kommentar eller andet - så kontakt mig endelig.

HEALER & SPIRITUEL RÅDGIVER

Birgit Møller Pedersen
Skellerupspang 7
Resenbro
8600 Silkeborg

Tlf. 22 80 35 22

FIND MIG

KONTAKT MIG

Udviklet af attityde.dk